Er din computer blevet langsom og ustabil? Lukker dine programmer ned helt umotiveret? Slukker din computer af sig selv?
Hvis du kan nikke genkendende til en eller flere af følgende symptomer, har din computer med al sandsynlighed fået virus eller malware.
Selvom du måske har et godt virusprogram, er det desværre ikke sikkert, at programmet kan fjerne den virus eller malware, der har ramt din computer. Grunden til det er, at der i dag findes mange typer virus, som kan være komplicerede at fjerne igen – og som kræver et bestemt virusprogram for at fjerne.
Mistænker du din computer for at have fået virus eller malware, kan Frohns IT-Service hjælpe dig med både at scanne og rydde op på computerens system – også selvom den er svært inficeret.
Udover at hjælpe dig med at fjerne virus og malware fra din computer, kan vi også hjælpe dig med at sikre, at du for fremtiden er bedre beskyttet.
Vi anbefaler desuden også i langt de fleste tilfælde, at du om muligt sørger for at få geninstalleret systemet på din computer, når du har haft virus og/eller malware.
Malware er en ondsindet programkode, som dækker over en række af software, der skader eller gør uønskede ting på din computer enten ved hjælp af virus eller orme.
Din computer kan blive ramt af malware på mange måder – for eksempel når du åbner en fil i en mail eller åbner et link.
Når du får malware på din computer, risikerer du, at dine data bliver slettet, at din online færden bliver udspioneret, eller at dine personfølsomme oplysninger bliver udnyttet.
Mistænker du din computer for at være blevet ramt af malware, hjælper Frohns IT-Service med at fjerne det. Kontakt os helst så hurtigst som muligt ved mistanke, da infektionen kan føre til tab af data, sikkerhedsproblemer og/eller dårlig ydelse.
Når vi går i gang med at bekæmpe infektionen på din computer, gør vi vores bedste for, at det sker uden at påvirke dine data. Dog er virus og malware uforudsigelige, så lav gerne en backup af dine data, inden du afleverer computeren til os.
Har du brug for hjælp til at lave en backup, hjælper vi også gerne med det.
Når vi har fjernet virus og malware fra din computer, anbefaler vi, at du fremover sikrer din computer ved at bruge ESET antivirus. Det er et godt og solidt antivirusprogram, som tilbyder et essentielt forsvar mod malware og virus. Programmet beskytter desuden også din computer, når du spiller.
Søger du hjælp til andre services, som ikke er på listen, så kontakt mig endelig – så kender vi måske en, der kan hjælpe dig videre alligevel
Frohns IT-Service holder til i byen Mønsted nær Viborg.
Ligger på rute 16 mellem Viborg og Holstebro